Vigsø Bagge peger på Pia Olsen Dyhr som SF-formand
SF's nyudnævnte gruppeformand, Pernille Vigsø Bagge, skriver på sin Facebook-side, at det er hendes "meget store håb", at nuværende transportminister, Pia Olsen Dyhr (SF), vil stille sig til rådighed som formandskandidat.
- Pia er stærk, driftssikker, dygtig, klog og en fantastisk dygtig forhandler. Alt det får SF brug for nu. Hold da op, hvor vi bider i græsset i disse dage, men hold da op, hvor skal vi nok komme stærkt tilbage, skriver Vigsø Bagge.
Pernille Vigsø Bagge oplyser samtidig på sin Facebook-side, at hun er blevet ny gruppeformand i SF.
- Jeg er blevet gruppeformand igen - i hvert fald indtil videre, skriver Pernille Vigsø Bagge på sin Facebook-side.
Hun var formand for SF's folketingsgruppe 2011-12.
En anden af SF's snart afgående ministre deler også sin ærgrelse over partiets situation på sin Facebookside. Miljøminister Ida Auken (SF) skriver, at hun er "ærgerlig og ked af det".
- SF har arbejdet for at gøre Danmark til et bedre sted. Vi har fået store og vigtige resultater, og vi har indgået kompromiser, for det gør man i politik. Det har været dramatisk og bevægende. Nu er det slut i denne omgang.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned