Han glæder sig over, at hele 56 procent af danskerne i en ny meningsmåling bakker op om den finanspagt, som Danmark og 24 andre EU-lande vil gå med i for at stramme op på økonomien.
- Jeg synes, det ville være fint, at Danmark kunne komme med i euroen på et tidspunkt, men det ligger ikke i regeringens program for de næste fire år, siger ministeren.
Selv om europaministeren politisk er tilhænger af euroen, så understreger han, at medlemskab af finanspagten ikke betyder et skridt ind i den fælles valuta i EU.
- Regeringen har ingen planer om, at der skal laves en folkeafstemning omkring euroen. Der er ikke tale om, at fordi man siger ja til finanspagten, så har man også sagt ja til dansk deltagelse i euroen. Det er to forskellige ting, siger Wammen.
- Derfor er det også vigtigt at sige, at det danske euroforbehold bliver respekteret 100 procent i den aftale, der er lavet omkring finanspagten, siger han.
Gallups meningsmåling om finanspagten i Berlingske viser også, at modstanden mod selve euroen vokser blandt danskerne.
Der er stigende opbakning til det danske forbehold over for den fælles valuta, som to af de tre regeringspartier politisk går ind for, nemlig Socialdemokraterne og De Radikale. SF er imod.
Europaministeren regner ikke med, at det er nødvendigt med en folkeafstemning om finanspagten. Hvis pagten indebærer, at Danmark mister suverænitet, så skal den til folkeafstemning.
- Nu venter vi på, at juristerne i Justitsministeriet tager stilling til, om der er tale om suverænitetsafgivelse. Men det er ikke regeringens opfattelse på nuværende tidspunkt, at der bliver brug for en folkeafstemning, siger Wammen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned