Fransk orgelmusik fra tre århundreder
Komponist og organist Flemming Chr. Hansen. Foto: Privat
Privat
Sakskøbing Kirkes organist spiller Couperin, Franck og Tournemire søndag 14. november klokken 16.00.
SAKSKØBING Frankrig har gennem musikhistorien fostret nogle af de bedste komponister inden for orgelmusikken. De mange franske katedralorgler har givet komponisterne, som ofte også selv var organister, gode muligheder for at få spillet deres mesterværker i de bedst mulige rammer.
I den franske barok var François Couperin en af de helt store. Han var organist ved en af de store kirker i Paris og skrev blandt andet to hele orgelmesser, en til brug i sognene og en til brug i klostrene. Det er den sidste, Flemming Chr. Hansen har fingrene i ved koncerten i Sakskøbing - 21 smukke, kortfattede satser, som viser sig smukt frem på kirkens historiske Köhne-orgel.
I den franske romantik var Cèsar Franck "the grand old man" - lærer for de fleste i den yngre generation og selv en fantastisk mester, både som komponist og organist. På programmet i Sakskøbing har hans utroligt smukke og sangbare "Cantabile" fundet plads.
Endelig er også Francks elev, Charles Tournemire, en af det 20. århundredes mest begavede franske komponister, kommet med på koncerten. Det bliver med den sidste suite fra hans 16 timer lange kæmpeværk, "L´orgue mystique". Efter fem års arbejde med denne gigantiske serie gudstjenestemusik sætter Tournemire her det sidste punktum - og det kan høres!
Franck og Tournemire spilles på det digitale Allen-orgel, fordi der her findes samplinger af et fransk romantisk orgel, så musikken dermed kommer til at lyde bedst muligt.
Der er gratis adgang, dørene åbnes klokken 15.15 og fra 15.30 fortæller Flemming Chr. Hansen lidt om programmets komponister og værker ved en pre-concert-talk. Kh.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned