Studerende: Få styr på privatøkonomien

Studerende har mange ting at se til – studie, venner og ikke mindst en presset økonomi.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det kan være svært at få det hele til at løbe rundt, når der samtidigt er en masse ting, man ønsker at gøre og opleve. Heldigvis er der flere områder, hvor der kan spares, så det bliver nemmere at få privatøkonomien på plads og slippe for et eventuelt overtræk.

Læg et budget
Et budget er noget, mange flere gange har hørt er vigtigt at lægge, og det er bestemt ikke uden grund. Nemt vil du få et overblik over dine udgifter og indtægter, og hvad dit samlede rådighedsbeløb er. Det kan være en øjenåbner og vil hjælpe dig med at få et indblik i, hvor mange penge du reelt har at gøre med. Herved risikere du samtidigt i mindre grad at forbruge mere, end hvad du har, da du nu ved helt specifikt, hvor mange kroner og øre, du kan bruge i løbet af måneden.
For nogle kan det dog være svært at lægge et budget. Måske er du timeansat og ved ikke hvor mange timer, du skal arbejde måned til måned – eller det kan være, du er iværksætter, hvor lønnen er ustabil og varierer hver måned. Det er her alligevel vigtigt at lægge budgettet efter bedste evne og samtidigt lægge penge til side de måneder, hvor du har mere at gøre godt med.
Husk samtidigt at prioritere at bruge penge på de ting, du reelt får glæde af. Er det en ferie med vennerne, der giver livsglæde, så brug pengene på dette, så du ikke klatter dem væk på ligegyldige ting. Elsker du at løbe, kan du bruge disse på løbeudstyr, da du vil få glæde af dette i længden.

Spar på boligen
Boligen er en essentielt ting for alle, men det er ikke altid ligetil at få en god bolig til en overkommelig pris. For studerende kan dette være endnu mere kompliceret på grund af det begrænsede budget, de fleste studerende har at gøre med.
Det kan være, du bor i en bolig, der er lidt for dyr, og du har fundet et billigere sted at bo - eller i stedet at du har boet til leje i lang tid og nu har fundet en billig andelslejlighed, du vil investere i.
Boligsituationen kan være en svær ting, og sker der ændringer her, kan det være det værd at få hjælp fra erfarne folk. Med en enkel søgning på ”boligadvokat Aarhus”, ”boligadvokat København” eller et tredje sted, hvor du bor, kan du finde en boligadvokat, der kan være til rådighed for dig. Herved fjernes risikoen for, at du står med en bolighandel, der ender med at blive en alt for dyr fornøjelse.

Brug penge for at spare penge
At spare på alt kan være fornuftigt på kort sigt, men det er ikke altid, du skal spare på hvad som helst, som du har mulighed for. I nogle tilfælde kan det være fornuftigt at bruge penge, da det er det bedste på den lange bane. Eksempelvis når det kommer til forsikringer er dette en god idé. Også fagforeninger, a-kasse og antivirusprogrammer, der beskytter din computer som eksempelvis mackeeper, kan sikre dig mod uventede situationer og især uventede udgifter.

Find studierabatter – og brug dem
Det er ikke alle, der gør brug af de mange studierabatter, der især findes i de store studiebyer – og nogle er endda ikke engang opmærksomme på disse. Men der kan være mange penge at spare ved at undersøge, hvor du kan få rabat.
Herved kan du få rabat på alt fra en tur til frisøren til nyt tøj til klædeskabet. Mange bliver overrasket over, hvor mange steder, der egentlig tilbyder disse rabatter til studerende. Du kan enten finde en oversigt på nettet eller forhøre dig i den givne butik. Også flere hjemmesider har dette tilbud. Det er ærgerlige penge at gå glip af – få procenter her og der kan hurtigt løbe op, og disse penge kan du med sikkerhed finde noget at bruge på.

Følg en indkøbsliste, når du handler
De fleste har det med at blive lokket nede i supermarkedet, når der skal handles ind. Hurtigt kan der komme lidt ekstra forkælelse ned i indkøbskurven, som egentlig ikke stod på listen over de indkøb, du skulle gøre dig.
Du kan let spare dig selv for mange penge om måneden, hvis du allerede før du tager hjemmefra laver en indkøbsliste og holder dig til denne.
Hvis du samtidigt holder øje med tilbudsaviserne fra diverse supermarkeder, der ryger ind i postkassen hver uge, kan du hurtigt skabe dig et overblik over, hvor du kan få dine varer til de billigste priser.

Sælg dine gamle ting
Genbrug bliver mere og mere populært, og du kan hoppe med på trenden. Du har helt sikkert en masse tøj, produkter eller møbler, du i tidernes morgen har købt, men som du ikke får brugt mere. Der kan være flere penge i disse ting, end du måske lige går og tror. Sælges flere ting kan det hurtigt løbe op i et større beløb, som du kan bruge på noget nyt.
Det kan derfor være, du skal bruge den næste friweekend på at kigge alle gemmerne igennem for skjulte skatte, som du kan sælge videre på diverse online portaler. Du vil helt sikkert kunne hente nogle penge hjem her.