Oscar Fuglsang har været en af de mest stabilt præsterende kræfter på NFC-mandskabet - det belønner Claus Jensen og co. nu. Foto: Ingrid RiisFoto: Ingrid Riis
Oscar Fuglsang fortsætter i klubben indtil sommeren 2023.
Claus Jensen og Nykøbing FC har været så tilfredse med lejesvenden fra Silkeborg, at de nu belønner samarbejdet med en forlængelse indtil sommeren 2023.
Han er en rigtig talentfuld spiller med en fantastisk attitude
Claus Jensen, manager i NFC
Oprindeligt var den tidligere AGF ungdomsspiller altså kun blevet tilknyttet klubben i et halvt år - og som altså ville udløbe ved årsskiftet.
- Jeg har været utrolig glad for min første tid i NFC, og det har været det helt rigtige step for min karriere både på og udenfor banen. Alle de mange skønne og dygtige mennesker i klubben har virkelig gjort det nemt for mig at falde godt til. Det var derfor også lidt en "no-brainer" for mig at forlænge aftalen frem til sommer, siger Oscar Fuglsang.
Også manager Claus Jensen er begejstret for at have den stabilt præsterende back i truppen lidt længere.
Oscar Fuglsangs karriere indtil nu
2022: Silkeborg IF/Nykøbing FC
2021: Silkeborg IF
2020: Silkeborg U/19/Silkeborg IF
2019: Silkeborg IF Ungdom
2018: AGF Ungdom
- Oscar har fra dag et gjort en forskel for os i defensiven, og samtidig kan man se, at han stadig udvikler sig nærmest fra kamp til kamp. Han er en rigtig talentfuld spiller med en fantastisk attitude, så jeg er naturligvis enormt glad for, at vi nu også råder over Oscar i foråret, siger Claus Jensen.
Annonce
Den 20-årige har indtil videre spillet 11 kampe for Nykøbing FC, og selvom det ikke har været en ønskestart på tilværelsen - da NFC danner bundprop i 1. division - så er målene klare for den anden halvdel af sæsonen.
- Jeg synes virkelig, at det er et spændende projekt, som NFC er i gang med, og jeg vil rigtig gerne vær én del af det. Det klokkeklare mål for den sidste halvdel af sæsonen er selvfølgelig at blive i 1. division, hvor jeg synes, at vi hører til. Det skal ske gennem vores stærke kollektiv, som jeg nu heldigvis kan sige, at jeg stadig er en del af, slutter Fuglsang.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie