3F skruer ned for engagement i kvindefodbold
Superligaen vil fra næste sæson hedde 3F Superliga. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
3F skruer ned for engagementet i kvindernes liga for at kunne blive hovedsponsor for Superligaen.
3F blev onsdag præsenteret som ny navne- og hovedsponsor for Superligaen, men engagementet betyder også, at fagforeningen skruer ned for engagementet i kvindernes liga, som i en årrække har heddet 3F Ligaen.
Det fortæller forbundsformand Per Christensen.
- Vi har igennem mange år været sponsor for både kvindelandsholdet og kvindeligaen for at highlighte kvindefodbold. Det har vi gjort i to perioder.
- Det er de gode samarbejder, der gør, at vi er trygge ved at bevæge os over til herrefodbold. Det er en naturlig proces, siger Per Christensen.
Spørgsmål: Er det fordi, I mener, at I har fået det ud af kvindefodbold, som er muligt?
- Det kan man godt sige. Vi tror på, at synligheden bliver noget større i Superligaen, men det er også en stor anerkendelse af det samarbejde, vi har haft på kvindesiden.
Spørgsmål: Var det ikke muligt at fortsætte med fuld kraft på kvindesiden samtidig?
- Jeg tror, at vi har det som de fleste andre butikker, at vi har et budget at gøre godt med, så skal vi flytte os, skal vi sige nej til noget for at sige ja til noget andet. Det er helt naturligt, siger forbundsformanden.
3F bliver hovedsponsor for Superligaen med øjeblikkelig virkning, og fra den kommende sæson vil ligaen i fire sæsoner hedde 3F Superliga.
I den forbindelse vil de mere end 270.000 medlemmer få gratis adgang til superligakampene.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned