Det dufter fortsat af dansk medalje i 49'er-klassen ved sejlsports-VM i australske Perth, men brødrene Emil og Simon Toft Nielsen mistede fredag lidt terræn i topstriden, hvor de nu ligger nummer tre.
Inden fredagens tre sejladser lå brødrende nummer to, og med en sejr i 10. sejlads begyndte dagen perfekt for danskerne.
Til gengæld bød de næste to sejladser på skuffende placeringer som nummer 13 og 17, og dermed måtte Emil og Simon Toft Nielsen se sig overhalet af en australsk duo. Brødrene er nu ni point efter det førende britiske par.
Fredagens dyster bød på endnu en dansk sejr, da Allan Nørregaard Christensen og Peter Lang vandt 11. sejlads. Duoen ligger nummer otte samlet lige foran Søren Hansen og OL-guldvinderen Jonas Warrer.
Den sidste danske båd med Nicolai Thorsell og Peter Krüger Andersen ligger nummer 17, inden det lørdag gælder de næste tre sejladser.
Der er medaljesejlads søndag.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie