51-årig fra USA vinder turnering med god afstand til Woods
51-årig fra USA vinder turnering med god afstand til Woods Foto: POLFOTO/AP
POLFOTO/AP
Tiger Woods er stadig uden turneringssejr i to år, efter at han måtte se sig slået af Davis Love III.
Det lykkedes ikke golfstjernen Tiger Woods at hente sin første turneringssejr i to år, da han søndag spillede den afgørende runde af PGA-turneringen i Greensboro i USA.
Inden den sidste runde lå Woods blot to slag fra førstepladsen, men amerikaneren sluttede turneringen på en delt tiendeplads med en samlet score på 13 slag under par.
Vinderen blev den 51-årige amerikaner Davis Love III, der gik den afgørende runde i 64 slag - seks under par - og sluttede 17 slag under.
Davis Love har vundet turneringen to gange tidligere, og han lavede blandt andet to eagles og fire birdies i søndagens runde.
Hans landsmand Jason Gore sluttede et enkelt slag efter på andenpladsen.
Ifølge Reuters er Davis Love den ældste vinder af en PGA-turnering i 40 år.
- Enhver sejr er rigtig sød, når du er fyldt 50. Det er svært at tro, siger Love.
Med turneringssejren får han adgang til PGA-slutspillet FedExCup, der indledes i denne uge.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned