Rivalerne fra par nummer 9 med danske Marc Hester og belgieren Iljo Keisse vandt løbet efter en imponerende flot spurtserie i den afsluttende finalejagt.
Par nummer 7 har vundet løbet tre gange tidligere - i 2009, 2010 og 2011.
Afgørelsen fandt sted i den allersidste spurt, da Iljo Keisse var suverænt den hurtigste foran Alex Rasmussen, og dermed vandt de løbet med 298 point, mens 7'erne måtte nøjes med 292 point.
Med tyve minutter igen af tirsdagens hidsige finalejagt fik par nummer 7 erobret en omgang, da Michael Mørkøv angreb med sin lillebror Jesper Mørkøv fra par nummer 14.
7'erne fik deres omgang og var dermed alene i front af løbet, men kort efter fik rivalerne fra par nummer 9 med danske Marc Hester og belgieren Iljo Keisse tilbageerobret en omgang sammen med de øvrige toppar.
Det gav status quo og kun seks points føring til 7'erne før den afsluttende spurtserie.
Iljo Keisse vandt både første og anden spurt ved først at slå Alex Rasmussen og dernæst Michael Mørkøv. Dermed overtog par nummer 9 den samlede føring af seksdagesløbet fra hjemmebanefavoritterne.
De to par fik en sejr hver i henholdsvis tredjesidste og næstsidste spurt, og således var der maksimal spænding før den afgørende sidste spurt med en føring på to point til 9'erne.
Her var Iljo Keisse suveræn vinder.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned