AaB-boss i dialog med afgående veteraner om fremtiden
AaB's Kasper Risgård (21) og Rasmus Wurtz (8) starter begge på bænken, når AaB søndag tager imod AGF i den første af to playoffkampe om at få chancen for at spille europæisk fodbold i næste sæson. (Arkivfoto) Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
AaB's sportsdirektør ser det som interessant at tilknytte Rasmus Würtz og Kasper Risgård til klubben.
Søndag kan Rasmus Würtz og Kasper Risgård spille deres sidste hjemmekamp for AaB, når holdet tager imod AGF i den første af to playoffkampe om at få en chance for at spille europæisk fodbold i næste sæson.
De to veteraner stopper nemlig fodboldkarrieren efter sæsonen.
Men står det til AaB's sportsdirektør, Allan Gaarde, er de to ikke færdige i AaB.
Gaarde siger nemlig i et interview med B.T., at han har haft en dialog med de to om en fremtid i klubben uden for banen.
- Ganske vist har de i denne sæson ikke fået lige så meget spilletid som tidligere, men begge er dybt professionelle i deres tilgang til sporten og vil helt sikkert blive savnet.
- Ikke mindst på den baggrund har vi i foråret været i dialog med dem om fremtidig ansættelse i såvel vores sportslige som kommercielle afdeling. Som jeg ser det, vil begge være interessante at tilknytte. Både nu og i fremtiden, siger Gaarde til B.T.
Klubben mister over 800 kampes erfaring, når anfører Würtz og viceanfører Risgård stopper.
Rasmus Würtz kan søndag spille sin superligakamp nummer 452, hvis han kommer på banen i opgøret mod AGF, og han ligger på en klar førsteplads på listen over antal spillede superligakampe.
Han har spillet i den bedste danske række i 17 sæsoner og er desuden noteret for 12 A-landskampe og 52 U-landskampe for Danmark.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie