AaB-debutant tager bizar hovedrolle i sejr over FCN
Philipp Ochs blev skiftet ind og scorede sejrsmålet for AaB og blev siden også udvist mod FC Nordsjælland.
AaB er tilbage på en foreløbig førsteplads i Superligaen efter en hjemmesejr på 1-0 over FC Nordsjælland.
Klubbens nye offensivspiller Philipp Ochs kom til at spille kampens hovedrolle, selv om han indledte opgøret på bænken.
Men han kom ind og scorede sejrsmålet i kampens tillægstid. Siden nåede at han også at blive udvist efter sit andet gule kort.
Med sejren har AaB 12 point for fem kampe, mens FCN har fem point.
Det var gæsterne fra FC Nordsjælland, der satte sig på begivenhederne fra start. Dette medførte et pres, hvor gæsterne dog manglede skarpheden på den sidste tredjedel af banen for at bringe sig foran.
Nordsjællænderne havde ellers spillet en vigtig Europa League-kvalifikationskamp så sent som torsdag aften, men virkede umiddelbart upåvirket i store dele af kampen.
Tværtimod var det AaB, der sled med at dæmme op for gæsternes tempofyldte pasningspil.
Samtidig kunne nordjyderne ikke selv få spillet til at flyde, og alt for mange fejl resulterede i en skidt første halvleg for hjemmeholdet.
Derfor kom det største bifald på Aalborg Portland Park efter 55 minutter, da lejesvenden Philipp Ochs blev skiftet ind.
Herefter kom nordjyderne længere frem ad banen og kom bedre med i kampen.
Det var ellers Nordsjælland, der i den første time havde de to eneste oplagte scoringsmuligheder.
Både angriberen Mohammed Kudus og midtbanespilleren Nicklas Strunck havde gode chancer i første halvleg for at bringe gæsterne foran.
I anden halvleg var det dog AaB, der tegnede sig for de største muligheder. Først testede Philipp Ochs FCN-målmanden Nicolai Larsen, hvorefter Kasper Risgård headede en stor hovedstødschance over mål.
I de døende minutter af kampen blev Ochs målhelt for nordjyderne, da han modtog en bold på kanten af feltet og via stolpen sparkede bolden resolut i mål.
Efterfølgende fik han sin anden advarsel for et frispark og blev dermed udvist.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned