De forsvarende mestre fra AaB afvikler håndboldaktiviteterne med udgangen af denne sæson. Det fremgår af en børsmeddelelse fra klubben.
Samtidig oplyses det, at sportsdirektør Jan Larsen vil forsøge at videreføre holdet med nye ejere og i nyt regi.
Der har længe været usikkerhed og spekulationer om AaB Håndbolds fremtid. Sidst i oktober kom det frem, at klubben kun havde to spillere på kontrakt til den kommende sæson - resten af truppen havde kontraktudløb til sommer.
Det fik sportsdirektør Jan Larsen til at bede AaB-bestyrelsen om en afklaring af holdets fremtid.
I oktober sagde sportsdirektør Jan Larsen:
- AaB er vi i øjeblikket ikke i stand til at sige, hvordan vores forretning kører næste sommer. Vi er i gang med en økonomisk omlægning, og ind til vi kender rammerne, kan vi ikke melde noget om hverken håndbold eller andre forretningsområder, sagde Poul Sørensen dengang til DR Sporten.
AaB Håndbold vandt mesterskabet i sidste sæson, og klubben ligger aktuelt nummer seks i ligaen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie