AaB jubler over transfervindue: Færdig med at handle
Både sportsdirektør Allan Gaarde og anfører Rasmus Würtz er meget tilfredse med topholdets nyindkøb.
AaB er efter søndagens hjemmesejr på 2-1 over AGF med helt fremme i toppen af Alka Superligaen. En forrygende sæsonstart har givet et afkast på 15 point efter syv kampe.
Der var ellers flere eksperter, som før sæsonen satte spørgsmålstegn ved nordjyderne, der vinkede farvel til profiler som Nicolaj Thomsen, Lukas Spalvis, Kenneth Emil Petersen og Rasmus Jönsson.
I stedet er der blevet købt fire nye spilere ind, og seks ungdomsspillere fra egne rækker er kommet op i seniortruppen - en stor udskiftning, men en udskiftning, der indtil videre ser succesfuld ud.
- Jeg er selvfølgelig overrasket over, hvor mange point vi har fået. Klubben har ramt "spot on" på de handler, der er blevet lavet, og de unge gør det virkelig godt, siger anfører Rasmus Würtz.
- Man kan ikke lade være med at være optimistisk. Det er ikke kun, fordi vi ligger, hvor vi gør i tabellen, men fordi jeg kan se, at vi er et hold, der arbejder sindssygt godt, og som vil udvikle sig, fortsætter han.
Transfervinduet lukker om få dage, men sportsdirektør Allan Gaarde siger, at nordjyderne er færdige med at handle.
AaB har over sommeren hentet peruvianske Edison Flores, svenske Markus Holgersson, østrigeren Marco Meilinger og den tidligere AGF'er Casper Sloth.
- Vi er helt færdige på transfervinduet. Det eneste, der kan ske, er, hvis det halve af Asien kommer og køber nogle fra vores hold, siger Allan Gaarde.
- Der er sket sindssygt meget, og vi er mere end godt tilfredse. De nye er faldet hurtigt til, og vi har fået masser af de unge i spil.
- Vi er rigtigt godt tilfredse med vores vindue, men det er kun tiden, der vil vise, om det har været godt nok, siger Gaarde.
AaB ligger lige på tredjepladsen i tabellen - kun overgået af Brøndby og FC København, der ligesom nordjyderne har 15 point, men med en bedre målscore.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie