AaB Håndbold møder Kolding IF i DM-finalen i herrehåndbold, efter at nordjyderne lørdag slog FCK Håndbold med 30-27.
Den sejr betyder, at AaB slutter som vinder af Jack & Jones Ligaens slutspilspulje 2 foran netop FCK.
Kampen i Frederiksberg Opvisningshal udviklede sig til en rigtig gyser, hvor begge mandskaber havde finalepladsen inden for rækkevidde.
Hjemmeholdet fra FCK bragte sig hurtigt foran med to-tre scoringer, men inden pause fik AaB anført af Kristian Kjelling og Henrik Toft kæmpet sig tilbage og foran med 15-14.
Den føring blev udbygget i anden halvleg, hvor gæsterne på et tidspunkt var foran 26-20.
Vukasin Rajkovic var en af de FCK-stjerner, der ikke ramte sit højeste niveau, men efter pausen fik han med et par scoringer bevaret spændingen. Generelt havde FCK'erne dog problemer med at holde vanligt niveau.
AaB spillede med blot fire markspillere i slutfasen, men på det tidspunkt var det for sent for hjemmeholdet, som kunne have nøjes med uafgjort, at indhente nordjydernes forspring.
I finalen venter de forsvarende mestre fra KIF Kolding, der vandt slutspilspulje 1 foran Bjerringbro-Silkeborg, som lørdag slog koldingenserne med 40-26.
Bronzekampen bliver et opgør mellem Bjerringbro-Silkeborg og FCK Håndbold.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned