AaB-træner udtager Würtz og Thomsen til Zagreb-opgør
AaB-profilerne Rasmus Würtz og Nicolaj Thomsen er udtaget til onsdagens opgør mod Dinamo Zagreb i kvalifikationen til Champions Leagues gruppespil.
Træner Kent Nielsen har ellers set bort fra de to spillere i Superligaen, da både Würtz og Thomsen har været ramt af skader i optakten til den igangværende sæson.
De to spillere, der i sidste sæson var to af nordjydernes mest dominerende spillere på vej mod DM-guldet og pokaltitlen, er tilsyneladende ved at være oppe i omdrejninger. Begge kan måske få en rolle mod de kroatiske mestre.
Kent Nielsen kan dog ikke stille sit stærkeste hold mod kroaterne, da Jakob Ahlmann, Rasmus Jönsson og Henrik Dalsgaard sidder ude med skader.
AaB skal forsøge at skabe et godt udgangspunkt inden returopgøret i Zagreb den 6. august.
Hvis nordjyderne skulle ende med slå Dinamo Zagreb samlet, så venter der fortsat to playoff-kampe, før pladsen i Champions Leagues gruppespil er sikret.
Hvis AaB ryger ud efter de to kampe, så får Kent Nielsens mandskab en ny chance i Europa League, hvor holdet i givet fald træder ind i playoff-runden.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned