Aalborg Håndbold mister landsholdsspiller næste sommer
Martin Larsen (med nummer 7) var med, da Aalborg Håndbold i år blev dansk mester. Næste sommer skifter han til fransk håndbold. Foto: /ritzau/Bonnerup Claus
/ritzau/Bonnerup Claus
Martin Larsen skifter næste år fra Aalborg Håndbold til en fransk klub på en toårig kontrakt.
Den kommende sæson i 888 Ligaen bliver foreløbig den sidste for håndboldspilleren Martin Larsen.
Den 24-årige højreback fra Aalborg Håndbold skifter næste sommer til fransk håndbold og en endnu unavngivet klub på en toårig kontrakt.
Det meddeler de danske mestre i en pressemeddelelse.
- Det er dejligt at have fremtiden på plads, så jeg 100 procent kan koncentrere mig om Aalborg Håndbold i næste sæson med forsvaret af det danske mesterskab og mange spændende kampe i Champions League.
- Den stærke franske liga bliver en stor udfordring, siger Martin Larsen.
Søndag i sidste uge blev han dansk topscorer, da Danmark i Kolding vandt 33-16 over Letland i EM-kvalifikationen.
Hos Aalborg Håndbold er der tilfredshed med den økonomiske kompensation, klubben får for at slippe Martin Larsen.
- Vi har fået opfyldt vores krav og vil derfor ønske Martin held og lykke med udfordringen i Frankrig efter næste sæson.
- Vi har kendt til interessen igennem de seneste uger og er derfor allerede i gang med at finde en afløser til sæsonen 2018/2019, siger Aalborg-direktør Jan Larsen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie