Aalborg Håndbold slår Skjern i tæt sæsonpremiere
Aalborg slog Skjern med 28-24, da håndboldherrerne åbnede sæsonen fredag aften.
Skjern Håndbold sluttede sidste sæson med sølvmedaljer om halsen, mens Aalborg endte uden for medaljerækkerne.
Men da de to jyske storklubber fredag aften åbnede herrernes håndboldliga, var det Aalborg, der løb med en sejr på 28-24.
De relativt klare cifre skjuler dog, at der langt hen ad vejen var tale om en meget tæt kamp, hvor holdene fulgtes pænt ad.
Nordjyderne førte knebent gennem det meste af første halvleg, som holdet vandt med 13-12, men Skjern hang på, og 10 minutter før tid var stillingen helt lige 21-21.
Men på en heftig slutspurt lykkedes det altså hjemmeholdet at tage de to point i sæsonens første kamp.
I Aalborgs mål fik Andreas Palicka, der er kommet til fra THW Kiel som afløser for Ole Erevik, en vellykket debut med en række redninger.
Simon Hald Jensen blev topscorer for nordjyderne med seks træffere, mens Kasper Søndergaard lavede det samme antal som mest scorende Skjern-spiller.
I fredagens anden kamp var der ikke skyggen af spænding, da Ribe-Esbjerg hjemme besejrede Skive 31-19.
Kampen var reelt afgjort allerede ved pausen, da Ribe-Esbjerg førte 15-5.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned