Aalborg Pirates cementerer førsteplads med tenniscifre
Aalborg Pirates, som her ses i en kamp mod Odense, vandt fredag over Rødovre med 6-0. Foto: Free/René Schütze
Free/René Schütze
Aalborgs ishockeyherrer vandt 6-0 hjemme over Rødovre Mighty Bulls og ligner en vinder af grundspillet.
Der blev spillet fem kampe i den bedste danske ishockeyrække fredag aften, og Aalborg Pirates ligner mere og mere en vinder af grundspillet.
Aalborg vandt med hele 6-0 hjemme over Rødovre Mighty Bulls og fører nu Metal Ligaen med 85 point efter 42 kampe.
Nærmeste forfølger er Odense, som efter overtid vandt 5-4 ude over Herning Blue Fox. Odense har 79 point efter 41 kampe.
På tredjepladsen følger Frederikshavn White Hawks, som efter overtid og straffeslag vandt 4-3 hjemme over Rungsted Seier Capital.
Frederikshavn har 78 point efter 42 kampe og får nu meget svært ved at true Aalborg om førstepladsen i grundspillet.
I de øvrige kampe vandt Gentofte med 3-0 hjemme over Sønderjyske, mens Esbjerg Energy besejrede Herlev Eagles med 6-2.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned