Aalborg sætter Skjern på plads i semifinalejagt
Aalborg Håndbold-cheftræner Stefan Madsen kunne være tilfreds med sit mandskab efter en sejr på seks mål over Skjern Håndbold i slutspillet onsdag aften. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Aalborg ligner en semifinaledeltager efter en sejr på seks mål over Skjern i slutspillet i herrehåndbold.
Aalborg Håndbold forsætter kursen mod en semifinaleplads i Herre Håndbold Ligaen.
Onsdag aften tog Aalborg imod Skjern, som blev sendt hjem med et nederlag på seks mål.
Aalborg vandt opgøret 34-28, og dermed nåede holdet op på seks point i gruppe 1 foran netop Skjern med to point ligesom Sønderjyske.
TTH har et enkelt point efter nederlaget tidligere onsdag til Sønderjyske, og alle har spillet to kampe.
Aalborg var overbevisende i kontrafasen, og holdet ligner en semifinaledeltager efter den overbevisende sejr.
Aalborg gik til pause foran med fem mål, og efter fem minutter var hjemmeholdet stadig i front med fem og førte 22-17.
Eivind Tangen reducerede for Skjern, som formåede at holde greb i opgøret, da Sebastian Augustinussen reducerede til 22-25.
Målene haglede ind i fasen, og Aalborg øgede til 27-23, og med 13 minutter igen havde Aalborg skabt et forspring på seks mål, som blev holdt med slutresultatet 34-28.
Tidligere onsdag vandt Sønderjyske ude med 32-30 over TTH Holstebro, og her gik TTH ellers til pause foran 15-12.
Føringen blev udbygget til 18-14 fire minutter inde i anden halvleg, da Magnus Bramming udnyttede et kontraangreb.
Sønderjyderne formåede dog at holde fast og skabe spænding. Oliver Nøddesbo Eggert sørgede for at udligne til 19-19, og det hele var helt lige med 20 minutter igen.
Det var det stadig med et kvarter tilbage, da stillingen var 23-23, inden TTH bragte sig foran ved Viktor Östlund.
Det blev da også en tæt afslutning med 26-25-føring til TTH med otte minutter tilbage.
Et fornemt indspil fra playmaker Oliver Nøddesbo Eggert til stregspilleren Frederik Ladefoged betød udligning for Sønderjyske til 26-26.
Det bølgede frem og tilbage, og 29-29 med fire minutter igen fortalte alt om jævnbyrdigheden. Men til sidst var det altså gæsterne, der trak det længste strå.
I nedrykningsgruppen hentede KIF Kolding vigtige point med en 31-24-sejr over Mors-Thy Håndbold, mens Nordsjælland Håndbold slog Ribe-Esbjerg 26-25.
Dermed topper Mors-Thy med seks point for tre kampe foran Nordsjælland og Ribe-Esbjerg, der har henholdsvis fem og fire point for tre og to kampe.
KIF har to point for to kampe, og Lemvig-Thyborøn ligger sidst med et point efter to nederlag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned