Aalborg slår BSV i tidligt og tæt topopgør
Bjerringbro-Silkeborg (BSV) tog hjemme imod Aalborg Håndbold i topopgøret i 888 Ligaen onsdag aften. (Arkivfoto). Foto: Polfoto/Sch?tze Ren?
Polfoto/Sch?tze Ren?
Et tæt topopgør blev afgjort i de sidste sekunder, da Aalborgs håndboldherrer slog Bjerringbro-Silkeborg.
Det er tidligt at tale om et topopgør efter fire spillerunder.
Det var imidlertid, hvad der var på menuen i femte runde i 888 Ligaen onsdag aften, da håndboldherrerne fra Bjerringbro-Silkeborg (BSV) og Aalborg Håndbold krydsede klinger.
Det tætte opgør blev afgjort i de sidste sekunder, da Tobias Ellebæk sørgede for Aalborg-sejr på 25-24.
Dermed topper Aalborg ligaen med ti point efter sejre i fem kampe i træk, mens BSV tabte sæsonens første ligakamp og smed de første point.
KIF Kolding København tabte onsdag aften hjemme til Skjerns håndboldherrer, der kunne tage hjem med en 30-27-sejr.
Det sender Skjern op på andenpladsen med otte point ligesom BSV, men Skjern har en bedre målscore.
Bjarte Myrhol scorede ni gange for Skjern, mens hjemmeholdets Konstantin Igropulo blev noteret for samme antal mål.
TTH Holstebro vandt ude 31-26 over Randers HH, som efter fem kampe er uden sejre og point i bunden af rækken.
Både BSV og Aalborg havde før onsdagens møde lutter sejre i sæsonens første fire kampe, og der var derfor lagt op til et lige opgør.
Der var scoret lige mange mål hos de to hold, som før opgøret var noteret for 114 mål, mens Aalborg havde lukket færre mål ind.
De første 30 minutter endte da også lige, da holdene gik til pause med stillingen 13-13.
Rasmus Jensen bragte hjemmeholdet foran 8-5 efter lidt over et kvarters spil, og det blev også til en 10-8 føring undervejs.
Indledningen på anden halvleg blev også tæt, og Nikolaj Markussen bragede BSV på 15-14 efter 36 minutter. Jævnbyrdigheden i begge ender blev illustreret af en scoringspause i kampen på fem minutter, før Aalborg udlignede til 15-15 på et straffekast.
De to klubbers defensive arbejde var i fokus, og blot 3-3 lød anden halvlegs stilling på efter et kvarter.
Jævnbyrdigheden fortsatte, da Buster Juul bag om ryggen udlignede til 19-19 for gæsterne.
Med syv minutter tilbage bragte Allan Damgaard BSV foran med to mål, og det lignede noget for hjemmeholdet, da Sebastian Skube øgede til 23-20.
Buster Juul reducerede for gæsterne, Nikolaj Markussen brændte for hjemmeholdet, og Sander Sagosen holdt Aalborg inde i opgøret med scoringen til 22-23.
Gæsterne spiste videre, Buster Juul udlignede, og da Simon Hald Jensen scorede Aalborgs fjerde mål i træk, var gæsterne pludselig i front med to minutter tilbage.
Allan Damgaard udlignede til 24-24, men Tobias Ellebæk sikrede Aalborg sejre få sekunder før slutfløjt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned