Aalborg udbygger i toppen efter ny sejr på isen
Aalborg Pirates har 83 point på førstepladsen. Der er tre og et halvt point ned til Frederikshavn.
For sjette kamp i træk vandt Aalborg Pirates en kamp i ordinær tid i Metal Ligaen. Onsdag aften gik det ud over Frederikshavn White Hawks, der blev besejret med 3-1.
Russiske Kirill Kabanov blev dobbelt målscorer, hvoraf det ene mål kom efter power play.
Med resultatet udbygger nordjyderne på førstepladsen. Holdet har 83 point efter 41 kampe, og der er nu tre og et halvt point ned til Herning Blue Fox på andenpladsen. White Hawks har 71,5 point på fjerdepladsen.
Kampens første mål kom efter knap 13 minutter af første periode. Aalborg udnyttede et powerplay, da Kabanov lagde pucken i nettet.
Med et minut tilbage af anden periode udbyggede aalborgenserne, da Jeppe Korsgaard fandt Kabanov, der kunne score til 2-0.
Til slut fik Frederikshavn skabt lidt spænding med en sen scoring, men Aalborg fik lynhurtigt slukket håbet med et mål til slutresultatet 3-1.
Holdene mangler syv kampe af grundspillet, inden kvartfinalerne venter.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned