Absurd selvmål i overtiden sender England ud af VM
Kvindernes VM-finale i fodbold bliver mellem Japan og USA, efter at japanerne slog England 2-1.
Hvis Laura Bassett går og håber, at hun snart vågner op fra et levende sportsmareridt, er det helt forståeligt.
Forsvarsspilleren på det engelske kvindefodboldlandshold scorede selvmål to minutter inde i overtiden af anden halvleg og var dermed kraftigt medvirkende til, at England onsdag tabte VM-semifinalen 1-2 til den forsvarende verdensmester, Japan.
I første halvleg bragte Japan sig foran på straffespark, mens englænderne fem minutter inden pausen udlignede - ligeledes fra 11-meter-pletten.
I et intenst opgør med flere store chancer til England lykkedes det ikke nogen af holdene at score yderligere, indtil Laura Bassett altså var fælt uheldig i forbindelse med et tidligt japansk indlæg fra højre side.
Tæt på kanten af feltet forsøgte Bassett at blokere indlægget, og hun kom også først med en tå på bolden. Men til sin egen og holdkammeraternes skræk kunne hun se bolden gå i en bue ind over Karen Bardsley i det engelske mål, ramme undersiden af overliggeren og lande på den forkerte side af mållinjen, inden den sprang ud af målet igen.
Dermed kunne japanerne juble over at være i finalen, mens en grådkvalt Bassett blev trøstet af holdkammeraterne.
I finalen søndag skal Japan møde USA, der slog Tyskland 2-0 i semifinalen. De to hold mødtes også i finalen ved VM i 2011.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned