AC Milan reagerer kvikt på skadet førstemålmand
Milan må undvære Mike Maignan i ti uger. (Arkivfoto) Foto: Jonathan Moscrop/Ritzau Scanpix
Jonathan Moscrop/Ritzau Scanpix
Milan må de næste ti uger undvære målmand Mike Maignan og har derfor hentet Antonio Mirante som gardering.
AC Milan kommer i de næste ti uger til at undvære sin førstemålmand, Mike Maignan.
Den 26-årige franske keeper må holde pause, efter at han har gennemgået en håndledsoperation.
Maignan blev hentet i Lille denne sommer og har erstattet den italienske landsholdsmålmand Gianluigi Donnarumma, der skiftede til Paris Saint-Germain.
Maignan har spillet samtlige minutter for Milan bag Simon Kjærs forsvar i denne sæson både i Serie A og Champions League, men nu skal træner Stefano Pioli finde en anden løsning til de næste godt to måneder.
Milan reagerede prompte på målmandssituation ved at hente en gardering i skikkelse af Antonio Mirante, der kunne tilknyttes på en fri transfer.
Han skal nu slås om spilletid i målet med rumæneren Ciprian Tătărușanu og den unge danske keeper Andreas Jungdal.
Milan, der ligger toer i Serie A efter syv runder, skal på lørdag møde Verona på hjemmebane.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie