Mens fodbolden er sat på pause, er det blevet tid til at kigge en smule tilbage - ja, faktisk helt tilbage til dengang, Nykøbing FC hed Nykøbing F. Alliancen - indtil nu.
For hvem var egentligt den bedste, der har stået mellem stængerne for det lokale fodboldflagskib? Vi har på Folketidende valgt vore bedste fire bud, som så bliver kåret af jer: vores læsere. Vi har lagt skæringspunktet ved årtusindeskiftet. Her er de fire hovedpersoner (afstemning nederst i artiklen):
Christian Emil Petersen (2007-08) - 48 kampe
Christian Emil Petersen ses her mod HIK i september 2007. Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
En dygtig målmand, man ikke kan tale om uden at nævne et specifikt dramatisk scenarie på banen.
Målmanden Fik sprøjtet peberspray i hovedet under en kamp for det, der dengang hed Lolland-Falster Alliancen af en Roskilde-fan, hvorefter målmanden selv jagtede ham ud af banen, sprang over rækværket og civilt anholdte overfaldsmanden - hvilket blev kvitteret med et rødt kort (der senere blev annulleret). Derudover også en god målmand og søn af FCK-legende Palle "Plankeværk" Petersen.
Annonce
Henrik Rønnebro (1994-97) - 59 kampe
Henrik Rønnebo ses yders til venstre, hvor han fejrer oprykning i Kolding 1980. Foto; FBFB
Henrik Rønnebro var en rigtig Nykøbing-mand, der spillede for både B. 1901 og B. 1921 - og til sidst også alliancen. Han tog sidstnævnte op i 2. og 1. division, og så var han eftersigende en festlig gut i omklædningsrummet.
Kim "Buffon" Christensen (2003-04) - 36 kampe
Kim "Buffon" Christensen tilbragte ikke alverdens tid på Lolland-Falster - men viste både der og efterfølgende klassen i sine diverse klubber. Foto: POLFOTOPOLFOTO
Kim “Buffon” Christensen, som han blev kaldt, var ikke ham, der var længst tid i klubben - faktisk blev det kun til en enkelt sæson. Derefter rykkede han til FC Nordsjælland og var derefter blandt andet reservemålmand hos FC København og på landsholdet. Nu er han målmandstræner i FCK og på landsholdet. En af grundene til, at Alliancen dengang ikke rykkede ned.
Jannich Storch (2019-NU) - 96 kampe
Jannich Storch var bl. a. på banen - og holdt rent bur - mod FCK i den historiske 3-0 sejr på Lollands Bank Park. Foto: Claus HansenClaus Hansen
29-årige Storch har imponeret med store præstationer for "Bjørnene" i hans fire sæsoner mellem stængerne, og med lidt mere held, havde man nok anset målmandens præstationer lidt højere - for han har haft rigeligt fremragende kampe i buret. Og så er han den målmand, der har stået mellem stængerne under de to nok største bedrifter for klubben: 3-0 sejren mod FCK og kvalifikationen til oprykningsslutspillet i 1. division. To clean sheets er det blevet til i denne svære sæsons 16 kampe.
Thomas Villadsen (2016-18) - 59 kampe
Thomas Villadsen kom til fra Roskilde og havde nogle særdeles godkendte sæsoner mellem stængerne. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Spillede både i Nordsjælland, AC Horsens og Roskilde, hvorefter han skiftede til Nykøbing FC. En dygtig målmand, der var kendt for sine gode reaktionsevner på stregen, og så stod han i buret, da NFC rykkede op i 1. division i Thisted i 2017. Indstillede karrieren efter to sæsoner for det lokale fodboldflagskib.
Seneste artikler
Samarbejdet er ophørt: Valsemøllen er ikke trygge ved Danish Agro
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt