Men der er ifølge administrerende direktør, Søren Colding, intet at frygte forud for kampen mod svenske Sävehof i søndagens 1/8-finale i Champions League.
- Spillerne har på det seneste vist, at de er utroligt gode til at skille opgaverne fra hinanden.
- Både Magnus Andersson og spillerne er gode til at hæve niveauet en tand, når det gælder Champions League, siger direktøren.
Den norske målmand Steinar Ege rev for nogle uger siden akillessenen over, men ellers skulle søndagens hold nogenlunde være som det plejer med profilerne Mikkel Hansen, Kasper Hvidt, Olafur Stefansson, Gudjón Valur Sigurdsson og René Toft Hansen.
- Henrik Toft Hansen er dog ude med en skulderskade, og vi skal teste Arnor Atlason. Men ellers er alle fit for fight, siger Søren Colding.
Der blev også sået tvivl om den tidligere danske landsholdsspiller Joachim Boldsen, da AGK onsdag var på besøg i Nordsjælland.
Forsvarskrumtappen måtte nemlig udgå med en skade i læggen undervejs i kampen.
Efterfølgende beroligede han dog klubben, fans og tilskuere med, at han udgik for ikke at tage nogle chancer, og at han bestemt er med i søndagens opgør.
Kampen mellem IK Sävehof og AG København fløjtes i gang klokken 16.30.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned