AGF opruster med kroatisk midterforsvarer fra Lazio
AGF har hentet den kroatiske forsvarsspiller Josip Elez fra Serie A-klubben Lazio på en etårig lejeaftale.
Efter sommerpausen står den atter på superligafodbold i Aarhus, når AGF vender tilbage til den bedste danske række efter et års fravær.
I forsøget på at undgå endnu en skuffende sæson i Alka Superligaen har klubben torsdag oprustet med den kroatiske forsvarsspiller Josip Elez.
Den 21-årige Lazio-spiller tiltræder på en etårig lejeaftale, og han er særdeles kendt hos AGF-sportschef Jens Andersson, der i sin tilsvarende stilling i Hajduk Split tilbage i 2013 solgte netop Elez til Lazio.
- Han er en fysisk stærk defensiv spiller, der også har gode færdigheder i afleveringsspillet. At det lykkedes os at få ham til AGF fra Lazio, ser jeg som en anerkendelse af det arbejde, vi er godt i gang med i AGF, siger Jens Andersson i en pressemeddelelse.
190 centimeter høje Elez kommer senest fra et lejeophold hos den ungarske klub Budapest Honved, og han glæder sig til at prøve kræfter med den danske liga.
- Jeg har hørt mange gode ting om klubben, dens tilhængere og byen Aarhus. Jeg ved, der venter hårdt arbejde nu, og jeg håber, at jeg med mit spil kan bidrage til at stabilisere AGF i Superligaen, siger den kroatiske forsvarsspiller.
Elez har endnu ikke fået en kamp for Lazios Serie A-mandskab. Han står noteret for 12 U-landskampe for Kroatien.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned