AGF sikrer sig tidligere Sønderjyske-profil og Malmö-kant
Adama Guira (til højre) spillede tre sæsoner i Sønderjyske. Nu er han tilbage i dansk fodbold, hvor han skal spille for AGF. Foto: /ritzau/Dalhoff Casper / Arkiv
/ritzau/Dalhoff Casper / Arkiv
Midtbanespilleren Adama Guira kommer til AGF efter ophold i Frankrig. Tobias Sane er hentet i Malmö FF.
AGF har lørdag sikret sig to nye spillere frem mod den kommende sæson i Alka Superligaen.
Det drejer sig om den tidligere Sønderjyske-profil Adama Guira samt venstrekanten Tobias Sana, der er hentet i Malmö FF.
Sidste sommer forlod 29-årige Guira efter tre sæsoner Sønderjyske, da han skiftede til Lens i fransk fodbold.
Opholdet blev dog ikke den store succes for midtbanespilleren fra Burkina Faso, og det har banet vejen til endnu et ophold i Superligaen.
- Jeg er glad for at være her, og det her er starten på et nyt eventyr for mig.
- Det er et nyt hold, men det er ikke en ny liga for mig, siger Adama Guira til AGF's hjemmeside.
Adama Guira har fået en kontrakt af tre års varighed. Han træner med i AGF, så snart hans arbejdstilladelse er faldet på plads.
Senere lørdag formiddag præsenterede AGF svenske Tobias Sana, der skifter fra Malmö FF. Sana har ligesom Guira rødder i Burkina Faso, men kantspilleren har optrådt to gange for det svenske A-landshold.
27-årige Sana, der også har optrådt for IFK Göteborg og Ajax Amsterdam, har indgået en treårig aftale med AGF.
- Det er det perfekte tidspunkt for mig at prøve noget nyt og komme til Danmark.
- I klubben er der gang i noget nyt og spændende, så det synes perfekt for min karriere med et skifte til AGF, siger Tobias Sana til klubbens hjemmeside.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie