AGF skal en tur til Ærø i pokalen
AGF's midtbanespiller Nicolai Poulsen og træner David Nielsen har haft en svær sæsonstart i Superligaen, men nu skal holdet på en på papiret overkommelig opgave i pokalen på Ærø. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Otte klubber fra Superligaen var med i torsdagens lodtrækning til anden runde i den danske pokalturnering.
Der venter AGF en fodboldkamp på Ærø, når det kriseramte superligahold skal forsøge at gå videre fra anden runde i den danske pokalturnering.
AGF, som ikke har fået en god sæsonstart, sad over i første runde og skal nu møde Marstal/Rise i en kamp, der spilles mellem 3. og 5. september.
Marstal/Rise gik videre til anden runde ved at vinde 5-3 hjemme over Kolding Boldklub, der spiller i Danmarksserien.
Selv spiller Marstal/Rise i Fynsserien og er en fusion mellem fodboldafdelingerne i klubberne Marstal IF og Rise Skytte- & Idrætsforening (RSI).
Der var 52 hold med i lodtrækningen til anden runde, som også byder på et spændende nordjysk lokalopgør.
Superligaholdet AaB trak nemlig Nørresundby, som til dagligt spiller i Danmarksserien.
BK Viktoria er det lavest rangerede hold, der stadig er med. Holdet spiller i Serie 1 og skal i pokalen møde Sønderjyske fra den bedste række.
BK Union, der i første runde vandt 1-0 hjemme over B93, skal møde superligaholdet AC Horsens i den kommende runde.
Randers FC fra Superligaen skal på udebane møde Kolding IF, som i øjeblikket er tophold i den næstbedste række.
Derudover skal Silkeborg en tur til Herlev, Hobro gæster Vejgaard, mens Fremad Amager tager imod Lyngby i Sundby Idrætspark i nogle af de øvrige opgør i anden runde.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned