AGF har haft en kedelig vane med at smide point væk i de døende minutter af SAS Liga-kampene i denne sæson. Lørdag fortsatte tendensen, da holdet spillede 2-2 mod FC Midtjylland hjemme på NRGi Arena.
Århusianerne bragte sig ellers foran efter en halv times spil, da Peter Graulund satte panden på et indlæg. Senere havde hjemmeholdet en del chancer, som dog ikke blev omsat. Ineffektiviteten blev straffet, da Danny Olsen tyve minutter før tid udnyttede en fejl af århusianernes Kasper Povlsen og fra en skarp vinkel sendte bolden over Steffen Rasmussen i AGF-målet.
Det lignede endnu engang en AGF-sejr, da Dioh Williams fem minutter før tid forsøgte sig med et indlæg, der først ramte FCM-målmand Arek Onyszko og senere forsvarsspilleren Winston Reid og til sidst gik mål. Men fire minutter inde i dommerens overtid sendte Jens Gjesing et FCM-indlæg i eget net, da han ville heade bolden tilbage til sin målmand til slutstillingen 2-2.
Dermed kunne midtjyderne, der har haft en skidt efterårssæson, forlade banen for fjerde gang i træk i SAS Ligaen uden at have tabt. Omvendt har AGF efter en kanonstart kun vundet én af sine seneste syv kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned