Det var på alle måder et skuffende AGF-hold, der onsdag aften blev slået med 1-0 af FC Midtjylland i SAS Ligaen.
Århusianerne kom frem til fornærmende få chancer, og attituden på banen var præget af opgivenhed over for et ungt Midtjylland-hold, som AGF på papiret burde kunne matche.
- Det er skidt, og vi er ikke tilfredse med vores forår, men vi må kigge fremad, siger AGF-målmand Steffen Rasmussen til TV2 Sport.
Målmanden blev oven i købet vist ud i kampen - en udvisning, han ikke forsøger at forklare sig ud af.
- Den er god nok. Det er dyrt for os i dag. Dan Thomassen bliver skadet, og jeg får rødt og er ude i to kampe. Den er dyr.
Også midtbanespilleren Jerry Lucena er skuffet over AGF's aktuelle spil. Han peger især på, at holdet har problemer med at komme til chancer og få scoret.
- Det er en hård tid. Der er ikke meget, der går vores vej. Vi får ikke mange sejre, som det er lige nu, så selvfølgelig skal vi kigge på nedrykningsstregen, siger han.
Med nederlaget risikerer AGF at blive indhentet af Sønderjyske i bunden af tabellen. Det sker, hvis sønderjyderne slår HB Køge torsdag aften.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie