AGF-træner glæder sig over sen forløsning
AGF-spillerne kunne juble over en scoring tre gange i udekampen mod Hobro. Foto: Scanpix/Henning Bagger
Scanpix/Henning Bagger
Med tre mål af Tobias Sana kom AGF-offensiven endelig i gang efter et målfattigt forår.
Med en sejr på 3-1 over Hobro søndag eftermiddag begynder AGF for alvor at vise stærke takter foran mål.
Gennem grundspilskampene i foråret scorede holdet aldrig mere end et enkelt mål i en superligakamp. AGF-træner David Nielsen mener dog, at målene har luret siden nytår.
- Jeg synes, at forløsningen har ligget og ventet på os.
- Vi scorede og var endelig effektive på vores chancer. Men vi har måske været det mindst effektive fodboldhold i Europa i de første syv kampe i foråret, siger AGF-træneren.
Svenske Tobias Sana scorede et hattrick i anden halvleg og sikrede dermed sejren over nordjyderne i nedrykningspulje 1.
- Han har spillet godt hele tiden, men nu scorede han tre mål.
- Både han og vi har fortjent, at han får scoret nogle mål og får noget selvtillid, siger David Nielsen.
Kasper Junker var også tilbage i det aarhusianske angreb efter en skadesperiode. Her kom han til flere chancer og fungerede godt i samarbejdet med resten af offensiven.
- Han er farlig og er et mareridt for dem. Vi får noget andet i Junker. Det er første kamp, han spiller længe, og det var super godt, siger træneren.
Hattrick-helten selv glæder sig også over samarbejdet i AGF-offensiven, der for alvor kom i gang i den første slutspilskamp denne sæson.
- Det fungerer rigtig godt mellem os. Junker er en fantastisk fodboldspiller med gode egenskaber, siger Tobias Sana.
Svenskeren fremhæver også holdkammeraten Mustapha Bundu som en vigtig del af den blomstrende offensiv.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned