AGF's førstemålmand Steffen Rasmussen burde være udtaget til ligalandsholdet, som rejser til Thailand og spiller tre landskampe i januar. Det mener AGF-træner Peter Sørensen.
Han langer hårdt ud efter landstræner Morten Olsen for at have forbigået Steffen Rasmussen for i stedet at udtage FC Nordsjællands Jesper Hansen og Jonas Lössl fra FC Midtjylland.
- Det er en skandale, at Steffen Rasmussen ikke er udtaget til ligalandsholdet
- Udtagelsen er ikke begrundet i præstationerne, for Steffen Rasmussen har været bedre end de to andre, og det tror jeg, de fleste er enig med mig i, siger Peter Sørensen til Jyllands-Posten.
AGF-træneren kritiserer landstrænerteamet, kort tid efter Morten Olsen har sagt, han bestemt ikke mente, at det var på sin plads, at klubtrænere rundt omkring kritiserede hans udtagelser til ligalandsholdet.
- Vi andre har bildt os ind, at ligalandsholdet afspejler de bedste spillere, men det gør det helt åbenlyst ikke i dette tilfælde. Jeg - og flere andre - har så levet i en vildfarelse, siger Peter Sørensen.
Landsholdets assistenttræner, Peter Bonde, forsvarer sig mod kritikken.
- Jeg vil ikke udtale mig om spillere, der ikke er udtaget, ligesom jeg heller ikke udtaler mig om AGF's hold.
- Jeg kan godt forstå, at Peter Sørensen vil have sine egne spillere med på ligalandsholdet, men jeg kan ikke forstå, at han kommenterer vores hold. Vi udtager det hold, som vi mener, har størst potentiale.
- Og hvis Peter Sørensen havde været til stede, da vi begrundede udtagelsen, kunne han have hørt, hvorfor vi gjorde, som vi gjorde, siger Peter Bonde.
Ligalandsholdet er helt uden AGF-spillere og rejser til Thailand fra den 15. til 21. januar, hvor de skal møde Norge, Sydkorea og Thailand.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned