Superliga-oprykkerne fra AGF overvintrer på femtepladsen i Superligaen efter søndagens 0-0-kamp mod FC København i Parken.
Placeringen er AGF-træner Peter Sørensen meget tilfreds med, og generelt er han især tilfreds med sit holds defensiv.
- Vi er det bedste forsvarshold i ligaen. Vi har spillet 8 ud af 18 kampe til nul. Det kræver trods alt sin mand at være oprykker og lukke næstfærrest mål ind og have flest cleansheets.
- Det vidner om et stort format, og det beror på en stor træningsindsats fra spillerne, siger Peter Sørensen.
Han mener, at det er ganske fortjent, at AGF er placeret i den øverste halvdel i tabellen.
- Der er stor kvalitet i holdet, og vi har spillere, som også tidligere har bevist, at de har et højt niveau. Nu har de bevist, at de har kunnet gøre det sammen.
- Vi er på et niveau under FCK. FC Nordsjælland har også gjort det flot, og så er der ellers tre-fire hold, som ligger og slås om de to næste placeringer, som er ret interessante.
- Dér synes jeg godt, vi kan være stolte over at befinde os. Det niveau vi har, afspejler tabellen meget godt, mener Peter Sørensen.
AGF er 10 point efter FCK's førerhold i tabellen, men der er kun seks point op til FCN og andenpladen, der giver adgang til Champions League-kvalifikationen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned