Agger og Olsen er med på en lytter i Albanien
Daniel Agger og landstræner Morten Olsen vil vide, hvordan det går Albanien under Danmarks kamp mod Portugal.
Efter den uafgjorte 0-0-kamp ude mod Armenien i EM-kvalifikationen for en måned siden var Daniel Agger yderst skuffet over den danske indsats.
Landsholdsanføreren var især utilfreds med, at Danmark ikke længere kunne afgøre sin egen EM-skæbne.
Inden Danmarks sidste gruppekamp ude mod Portugal er den direkte EM-billet røget ud af egne hænder og i fødderne på Albanien.
Og derfor er Danmark nødt til at følge med i, hvordan det går albanerne hjemme mod Serbien. Den spilles samtidig med Danmarks kamp mod Portugal torsdag aften.
- Det er egentlig ikke noget nyt. Mange af vores spillere har prøvet det før. Det gælder om at være omstillingsparate, og det er vi også, siger Agger.
Landstræner Morten Olsen erkender, at det er en vanskelig situation, og at man uanset hvad skal være fokuseret på at gå efter sejren mod portugiserne.
- Det er da svært. Vi havde nogle af de samme tanker i slutningen af kampen mod Armenien, hvor uafgjort, som vi fik, kunne vise sig at være et godt resultat.
- Vi bliver selvfølgelig opdateret med, hvordan det går i Albanien. Det kan godt være, at uafgjort mod Portugal er nok. Det ved vi ikke.
- Det er en balanceakt. Vi må tage en beslutning, hvis det på et tidspunkt står 2-0 eller 3-0 til Serbien nede i Albanien, for så er det noget, som gør det nemmere for os, siger Olsen.
Hvis Danmark vinder over Portugal, og Albanien samtidig taber eller spiller uafgjort mod Serbien, så er den direkte danske EM-billet sikret.
Portugal mangler ud over kampen mod Danmark at spille endnu en kamp ude mod Serbien. Den spilles på søndag, hvor Albanien samtidig møder Armenien på udebane.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie