Den danske cykelrytter Lars Bak var tændt og tæt på i Kuurne-Brussels-Kuurne, men det belgiske løb endte i en massespurt, som australieren Christopher Sutton vandt foran hviderusseren Yauheni Hutarovich og tyskeren Andre Greipel.
Det britiske Sky-hold dominerede spurten og kronede indsatsen med sejren til den 26-årige australier, som vandt karrierens største sejr.
Lars Bak spillede en hovedrolle i finalen, da han med lidt mere end 30 kilometer til mål trådte an og kørte væk fra feltet.
Alene i front så det dog svært ud for Lars Bak, som derfor stoppede op et øjeblik for at få selskab af tre forfølgere.
Kvartetten kæmpede hårdt med at holde det lille forspring. Og drømmen sluttede seks kilometer før mål, hvor belgiske Tom Boonen kørte kontra - også uden held.
Årets udgave af Kuurne-Bruxelles-Kuurne blev ligesom Paris-Roubaix i 2006 ramt af en togskandale. Fire friske ryttere, som havde oparbejdet et forspring på syv minutter i det tidlige udbrud, blev fristet til at passere en jernbaneoverskæring, hvor bommen var nede.
Det kostede kvartetten en diskvalificering efter 50 kilometer, og dermed havde hovedfeltet igen styr på situationen. /ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned