AG Københavns ejer Jesper Nielsen mener, at der bliver drevet rovdrift på klubbens spillere.
Derfor ønsker klubejeren at åbne en diskussion, der gerne skal minimere antallet af håndboldkampe.
- Jeg vil gerne gøre op med, at vi skal spille så mange kampe. Jeg er træt af at sende mine spillere til EM og VM hele tiden.
- Jeg synes, at vi driver en rovdrift på vores spillere. Det kan vi ikke tilbyde vores sportsfolk, siger Jesper Nielsen.
Han nævner AG København- og landsholdsprofilen Mikkel Hansen, der blev skadet i søndagens nederlag i Champions League i Kiel.
Til januar er det også planen, at Hansen skal deltage i EM med landsholdet.
- Mikkel Hansen kan først se frem til ferie i sommeren 2013. Det er ikke sundt, og det kan man ikke byde ham. Det er meget naturligt, at han bliver skadet, når man driver rovdrift på ham.
- En spiller skal i mine øjne ikke spillere mere end en kamp om ugen. Det er cirka 40 kampe i alt. Alt inklusive, også landshold. Og så skal der helst ikke være for mange ligegyldige kampe, siger Jesper Nielsen.
I den hjemlige liga skal AG København sandsynligvis spille 34-35 kampe i denne sæson. Derudover er der kampe i pokalturneringen samt Champions League. Og for flere af klubbens profiler byder sæsonen også på en del landskampe.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned