Ajax-profil lå på sofaen på kampdagen: Det var vildt
Erik Ten Hag styrede Ajax til sin første sejr i årets udgave af Champions League. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Davy Klaassen fik først sent grønt lys til at deltage i kampen mod FC Midtjylland efter tvivl om coronaprøver.
Ajax frygtede at måtte undvære flere store profiler mod FC Midtjylland, efter at en stribe spillere på holdet blev testet positive for coronavirus.
Men da Champions League-kampen tirsdag aften blev fløjtet i gang, var spillere som André Onana, Dusan Tadic og Davy Klaassen alligevel tilgængelige.
Klaassen havde næsten opgive at deltage i kampen, fortæller han.
- Jeg og nogle af de andre spillere fik ikke lov til at flyve til Danmark. Vi måtte være standby. I dag lå jeg på sofaen og tænkte, at det ikke ville ske. Men så fik jeg opringningen, og jeg nåede det i tide, siger han på pressemødet efter kampen.
- Vi vandt. Det var en vild, men god dag.
Med 24 timer til kampen vidste Ajax-træner Erik ten Hag ikke, hvem han kunne råde over til tirsdagens kamp. Spillerne kom ind med forskellige fly, og træneren roser sit hold for at tilpasse sig situationen.
- Det påvirkede dem (på banen, red.). Men vi håndterede det godt, og jeg må rose holdet. De var gode til at holde fokus på kampen, siger han.
I pausen sendte han Klaassen, som først ankom få timer før kampstart, på banen.
Da han kom ind fra starten af anden halvleg, var Ajax foran 2-1, og den boldsikre hollænder var med til at køre sejren hjem.
- De spillede anderledes, end vi er vant til. Det var svært, og de gjorde det godt. De skabte mange chancer, men i anden halvleg gjorde vi det bedre og havde lidt bedre kontrol, siger Davy Klaassen.
- Det var ikke en god kamp for os, men vi vandt.
Efter tre kampe har holdet fra Holland koblet sig på de to øvrige tophold i gruppen, Liverpool og Atalanta.
Mens FC Midtjylland er sidst i gruppen med nul point, har både Ajax og Atalanta fire point på henholdsvis anden- og tredjepladsen. Liverpool er nummer et med ni point.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned