Ajax tættere på mesterskabet efter sejr i topopgør
Foto: Olaf Kraak /Scanpix
Olaf Kraak /Scanpix
Ajax Amsterdam havde fire danskere med fra start, da holdet i søndagens udebanesejr på 3-2 over PSV Eindhoven hentede vigtige point i kampen om at forsvare sidste års mesterskab i den hollandske Æresdivision.
Kampens første scoring kom efter 34 minutters spil. Ajax' Christian Eriksen lagde bolden tilbage til Viktor Fischer, som dog ikke formåede at time sit løb perfekt.
I stedet var det PSV's Van Bommel, der tacklede bolden hen til Kolbeinn Sigthorsson, der sendte bolden i PSV-målet - 1-0 til gæsterne.
Kort før pausefløjtet påtog Eriksen sig igen en hovedrolle - denne dog gang en mere uheldig en af slagsen.
Eriksen ville ikke give slip på bolden, der efter lidt fumleri endte på hos PSV's Kevin Strootman. Han valgte uselvisk at lægge den til rette for Jeremain Lens, der sendte bolden i et tomt mål.
De to mesterskabskandidater gik derfor til pause med stillingen 1-1.
Kort inde i anden halvleg fik Eriksen dog gjort skaden god igen, da han modtog bolden i venstre side, trak ind i banen og sendte bolden i PSV-nettet og Ajax tilbage på sejrskurs.
Føringen holdt dog kun et kvarters tid. Efter et kluntet frispark begået af Sigthorsson sendte PSV's Dries Mertens bolden direkte på stolpen. Bolden endte hos Lens, der med sin anden scoring gjorde det til 2-2.
Med 20 minutter tilbage følte Lasse Schøne sig snydt for et straffe, men dommeren vinkede afværgende.
Kort efter sendte Eriksen så bolden af sted til indskiftede Derk Boerrigter, der gjorde det til slutstillingen på 3-2 til Ajax.
Christian Poulsen var den fjerde dansker hos Ajax.
Med sejren har Ajax skabt sig et hul på fem point ned til Vitesse på andenpladsen. Der er dog stadig meget at spille om i toppen af ligaen. Bare to point er der mellem nummer to og nummer fire.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie