Men for den sydafrikanske golfspiller Louis Oosthuizen, som blev nummer to i årets US Masters efter omspil, er der åbenbart en grænse for, hvor godt et slag må være.
På søndagens sidste runde landede sydafrikaneren en albatros (en dobbelt-eagle) på hul nummer to, og det forvirrede ham så meget, at han mistede koncentrationen.
- Det blev svært efter den dobbelt-eagle. Når sådan noget sker tidligt i en runde, så tænker man, at den er hjemme. Det er min første dobbelt-eagle nogensinde. Så det var svært at fokusere på de efterfølgende fem huller.
- Men jeg følte, at jeg fandt min rytme igen, da vi nåede til hul nummer 11, siger Louis Oosthuizen.
Sydafrikanerens albatros var blot den fjerde i US Masters, som blev spillet første gang i 1934.
Efter hul nummer to gik det ned ad bakke. Oosthuizen lavede en bogey på hul fire og igen på nummer 10. Dermed var hans føring væk.
Oosthuizen blev nummer to i den amerikanske majorturnering efter omspil mod Bubba Watson.
Sydafrikaneren missede lige akkurat et birdieput på det første omspilshul, som kunne have sikret ham sejren.
- Jeg føler ikke, at jeg kunne have ramt to bedre puts i omspillet. Det var en svær dag, men tillykke til Bubba. Han spillede flot, siger Louis Oosthuizen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned