Alberto Contador er kendt som en af verdens bedste enkeltstartsryttere, når det gælder de store etapeløb, men spanieren er også fristet af at tage kampen op i den krævende disciplin ved OL i London til næste sommer.
- Jeg kender ikke ruten, og der vil komme flere velforberedte ryttere til start, men det lyder interessant, og jeg vil lære ruten bedre at kende. Tour de France vil give mig en rigtig god forberedelse til OL, så hvorfor ikke prøve det?
- Det bliver meget, meget svært. Det ligger til specialister som Tony Martin og Fabian Cancellara næste år. Men hvis chancen er der, så vil jeg forsøge, siger Alberto Contador.
Spanieren har aldrig vundet medaljer i enkeltstart ved hverken VM eller OL, men ved OL i Beijing 2008 var han tæt på.
Contador sluttede på fjerdepladsen, kun ni sekunder efter Levi Leipheimer, som vandt bronze. Det år vandt Fabian Cancellara OL-guldet foran svenskeren Gustav Larsson.
Team Saxo Banks stjernerytter har dog besejret den firedobbelte verdensmester i enkeltstart Fabian Cancellara.
Det skete på de to tidskørsler under Tour de France 2009.
Enkeltstarterne i et stort etapeløb er noget ganske andet end et OL i enkeltstart, hvor specialisterne har ladet batterierne helt op.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie