Alex Ferguson forsvarer Mourinho: Tåbeligt at fyre ham
Den tidligere Manchester United-manager mener, at pressede José Mourinho er en af verdens bedste trænere.
José Mourinho er under stort pres som manager for de engelske fodboldmestre, Chelsea.
Portugiseren, der har set sit hold tabe otte af 15 ligakampe i denne sæson, får dog støtte fra en anden tidligere mestertræner.
Alex Ferguson, der fra 1986 til 2013 var manager for Manchester United, forsvarer José Mourinho, der i en del medier er blevet meldt tæt på en fyreseddel.
- Der er intet formål ved at fyre en af de bedste trænere gennem tiden, siger Alex Ferguson ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- Han (Mourinho, red.) har vundet Champions League to gange, og han har vundet ligaen i alle de lande, hvor han har været træner.
- Det ville være tåbeligt at tage det skridt at fyre ham, siger Alex Ferguson.
52-årige José Mourinho har ført Porto, Chelsea, Inter og Real Madrid til nationale mesterskaber i henholdsvis Portugal, England, Italien og Spanien.
I 2004 førte han desuden Porto til sejr i Champions League, og det samme gjorde han med Inter i 2010.
Chelsea ligger nummer 14 i Premier League med 15 point for 15 kampe.
Onsdag skal Chelsea spille hjemme mod netop Porto i en kamp om at gå videre fra Champions Leagues gruppe G.
Chelsea fører gruppen, men risikerer ikke at gå videre, hvis klubben taber til Porto.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned