Alex Rasmussen får 18 måneders karantæne
Cykelrytteren Alex Rasmussen kommer ikke med til OL.
Ifølge landstræner Lars Bonde har danskeren fået 18 måneders dopingkarantæne af den internationale sportsdomstol (CAS).
Karantænen tildeles, fordi Rasmussen tre gange i løbet af 18 måneder havde rod i sine såkaldte whereabouts og dermed brød de internationale dopingregler.
Rasmussen blev oprindeligt frikendt af Danmarks Idræts-Forbund i efteråret, fordi den internationale cykelunion (UCI) først gav danskeren besked om karantænen 10 uger efter den seneste forseelse.
Reglerne siger, at det skal ske senest to uger efter forseelsen, men det er altså ifølge CAS ikke nok til, at Rasmussen slipper for straf.
Alex Rasmussen blev for en måneds tid siden udtaget til det danske OL-banelandshold og befinder sig lige nu på træningslejr i italienske Livigno.
Han var en del af det hold, der for fire år siden vandt OL-sølv i Beijing og var udset til at være en af hovedkræfterne på det hold, der skal køre om medaljer i London til august.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned