Alex Rasmussen må vente: CAS udsætter igen
Foto: Henning Bagger/ Scanpix /Scanpix
Henning Bagger /Scanpix
Cykelrytteren Alex Rasmussen må på ny væbne sig med tålmodighed og leve med, at han ikke ved, om han skal køre OL.
Den internationale sportsdomstol (CAS) har tidligere i en mail til Ritzau meddelt, at høringen i sagen om Alex Rasmussens brud på dopingreglerne og efterfølgende frifindelse i Danmark fandt sted som planlagt i maj.
Til gengæld er CAS ikke som planlagt klar med en afgørelsen i sagen, hvor den internationale cykelunion (UCI) ankede den frifindelse, Rasmussen fik i Danmark.
Til TV2 Sport fortæller Alex Rasmussens juridiske bagland, at sagen er blevet udskudt tre uger, hvilket skuffer.
- Vi er skuffede og uforstående og finder, at det er uheldigt at udsætte sagen så meget på så sent et tidspunkt. Retten burde have vist mere hensyn til rytteren, siger Asser Gregersen, advokatfuldmægtig fra advokatkontoret Stagetorn, Wenzel, Lund Poulsen.
- Der er næsten tale om en fordobling af fristen, det, synes vi ikke, er særligt hensigtsmæssigt. Samtidig er vi skuffede over, at vi ikke har fået nogen form for begrundelse for udsættelsen, siger Asser Gregersen.
Ifølge Danmarks Cykle Union har CAS meddelt Alex Rasmussen-lejren, at rytteren får besked senest 6. juli, hvilket er tre dage inden, navnene på OL-deltagerne officielt skal kendes af den internationale olympiske komité, IOC.
Alex Rasmussens brud på dopingreglerne består i, at han tre gange i løbet af 18 måneder havde svigtet i forhold til whereabouts og dopingtest. Dopingnævnet i Danmarks Idræts-Forbund (DIF) frifandt Rasmussen, men UCI har anket sagen til CAS.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie