Alexander Bah bliver kørt fra banen på båre i Portugal
Alexander Bah fik ikke selv mulighed for at gå fra banen. Foto: Pedro Nunes/Reuters
Alexander Bah kom til skade i en kamp for Benfica og blev kørt fra banen på en båre.
Fodboldlandstræner Brian Riemer skal formentlig have Alexander Bah i røret en af de nærmeste dage.
I hvert fald måtte den danske landsholdsspiller lørdag aften forlade banen i utide, da han med sin portugisiske klub, Benfica, var i kamp mod Moreirense.
Faktisk måtte der en båre og et køretøj til at fragte Alexander Bah af banen, efter at han kom galt afsted.
Efter en forholdsvis harmløs duel dejsede han om på jorden, viftede med armen og tog sig til knæhasen.
Der var ingen alvorlig kontakt med den Moreirense-spiller, han var i duel med. I stedet lignede det et vrid i knæet.
Uheldet opstod 34 minutter inde i Benficas opgør mod Moreirense i den portugisiske liga.
Alexander Bah var tilbage i startopstillingen efter at have siddet på bænken i hele den forrige kamp.
Han var fast inventar på det danske landshold i det meste af 2024 og spillede i alle Danmarks fire kampe ved EM i Tyskland.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned