Alvorlig lårskade koster Aalborg-skytte lang pause
Andreas Holst kommer ikke til at sende flere langskud afsted foreløbig. Den 24-årige bagspiller skal gennemgå en operation og må holde en lang pause. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Andreas Holst har revet flere muskler over og er ude af spillet imellem 9 og 12 måneder.
Bagspilleren Andreas Holst fra Aalborg Håndbold kommer ikke på banen igen foreløbig.
Han pådrog sig en baglårsskade i ligakampen mod TTH Holstebro i sidste uge, og nu har en skanning vist, at Holst har overrevet flere muskler og skal gennem en operation.
Klubben skriver i en pressemeddelelse, at den stærke bagspiller står foran en pause på mellem 9 og 12 måneder.
- Jeg følte, at verden faldt sammen omkring mig, da jeg fik resultatet af skanningen. Jeg har været inde i en rigtig god periode spillemæssigt, så dette er virkelig et hårdt slag for mig.
- Der er uden tvivl en svær periode foran mig, og nu skal jeg have lidt tid til at komme til mig selv. Derefter er jeg klar til at se fremad og arbejde benhårdt for at komme tilbage på banen, siger Andreas Holst.
Det er ikke første gang, at den 24-årige skytte må holde en lang pause fra håndboldsporten.
For mindre end tre år siden ødelagde han korsbåndet i kamp for sin daværende klub, GOG.
- Det gør ondt helt inde i maven, at han igen skal igennem en lang pause. Det er samtidigt et stort slag for holdet, at vi skal undvære vores topscorer, siger Aalborg-direktør Jan Larsen.
- Vi vil nu gøre alt, hvad vi kan, for at bakke ham op i denne svære tid, og så håber vi at have Holst tilbage på banen til anden halvdel af næste sæson, lyder det fra direktøren.
Andreas Holst var i 2013 med til at vinde VM-guld med det danske U19-landshold. På seniorniveau er han noteret for fire landskampe. Den seneste fik han i 2016.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned