Amalie Dideriksen hænger på i toppen ved omnium-VM
Amalie Dideriksen kæmper for en OL-billet ved VM i banecykling. Efter to afdelinger ligger hun nummer tre.
Den danske teenager Amalie Dideriksen ligger på tredjepladsen efter to afdelinger af kvindernes omnium ved VM i banecykling i London.
Den 19-årige dansker indledte lørdagen med at vinde scratch-løbet foran Simona Frapporti fra Italien og Laura Trott fra Storbritannien.
Siden blev hun nummer seks i 3000 meter forfølgelsesløb, hvilket sikrede hende 30 point, så hun nu er oppe på 70 i alt.
Laura Trott blev nummer to i forfølgelsesløb og har overtaget førstepladsen samlet med 74 point.
Sent lørdag aften skal rytterne ud i dagens sidste disciplin, som er udskilningsløbet.
Amalie Dideriksen, der er tidligere juniorverdensmester, har en smule pres på sig under VM, hvor hun samtidig kæmper for en dansk OL-billet.
Det kræver, at Danmark er blandt Europas otte bedste nationer, hvilket er tilfældet inden OL.
Omnium-konkurrencen bliver afgjort med de sidste tre discipliner søndag.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned