Amerikaner fører golfmajor efter forsinket anden runde
Brooks Koepka fører US Masters. Foto: David Cannon/Ritzau Scanpix
Brooks Koepka har to slag ned til spanieren Jon Rahm efter de første to runder af US Masters.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Midtvejs i årets første golfmajor, US Masters, indtager amerikaneren Brooks Koepka toppen af leaderboardet.
Den firedobbelte majorvinder har brugt 12 slag færre end banens par til at gennemføre de første 36 huller, og han er to slag bedre end den spanske golfstjerne Jon Rahm på andenpladsen. Yderligere to slag efter finder man amerikaneren Sam Bennett.
Førende Koepka har vundet majorturneringerne US Open og PGA Championship to gange hver, mens hans bedste resultat i US Masters er en delt andenplads.
Koepka var blandt de spillere, der som planlagt nåede at fuldføre anden runde allerede fredag, men vejret forhindrede flere konkurrenter i at nå så langt.
Afslutningen på anden runde var blevet udskudt fra fredag til lørdag, efter at en kraftig og tiltagende vind væltede fyrretræer nær tilskuerne. Ingen kom til skade.
Annonce
Da spillet blev genoptaget lørdag formiddag lokal tid, var det med regn i luften på Augusta-banen, og spillerne gik under paraplyer mellem deres slag.
Ikonet Tiger Woods var blandt de spillere, der måtte ud på banen i det dårlige vejr for at fuldføre anden runde.
Woods endte runden i et slag over par, og med en samlet score i tre slag over par, klarede han cuttet til finalerunderne. Det har han nu gjort i 23 optrædener i træk i turneringen, og kun to andre spillere i historien kan matche en sådan stime: Fred Couples og Gary Player.
Woods skal dog næppe gøre sig forhåbninger om at kunne iklæde sig turneringens traditionsrige grønne vinderjakke for sjette gang i karrieren i denne omgang.
63-årige Fred Couples er videre til finalerunderne for første gang siden 2018. Turneringsvinderen fra 1992 er tidernes ældste til at klare cuttet i US Masters.
Tredje runde afvikles som planlagt senere lørdag, hvis ikke vejret igen bliver en hindring for spillerne. Vejrudsigterne for søndag ser bedre ud set med golfbriller.
Der er ingen danske deltagere i årets US Masters.
/ritzau/
Der var brug for paraplyerne lørdag formiddag på Augusta-banen. Foto: Matt Slocum/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie