Amerikaner leverer sensation i US Open og slår Halep ud
23-årige Taylor Townsend fra USA havde aldrig slået en spiller i top-ti på verdensranglisten inden sejren over Simona Halep. Foto: Elsa/Ritzau Scanpix
Elsa/Ritzau Scanpix
Amerikanske Taylor Townsend slog sensationelt rumænske Simona Halep ud i tre sæt 6-2, 3-6, 7-6.
Den fjerdeseedede rumæner og forsvarende Wimbledon-vinder, Simona Halep, er ude af US Open efter en dramatisk kamp.
Amerikanske Taylor Townsend, der er nummer 116 på WTA's verdensrangliste, leverede en sensation på hjemmebane, da hun slog rumæneren i tre sæt 6-2, 3-6, 7-6.
Den 23-årige Townsend havde muligheden for at serve sejren i hus, da hun med to matchbolde var foran 40-15 ved stillingen 5-4 i tredje sæt, men efter en lang stillingskrig brød rumæneren til 5-5.
Halep havde også en matchbold ved stillingen 5-6, men Townsend neutraliserede den sikkert og vandt den efterfølgende tiebreak.
Townsend havde inden kampen aldrig slået en spiller i top-10 på verdensranglisten. Halep ligger nummer fire.
Med flot og aggressivt serve- og flugtspil dominerede Townsend nettet i sin egen serv.
Townsend slog dog mange nemme bolde i nettet, når hun stod helt fremme, og det holdt Halep inde i kampen.
Rumæneren fik aldrig bugt med Townsends stærke netspil i løbet af tredje sæt, og dermed var sensationen en realitet.
Simona Halep kunne have været den første spiller siden Serena Williams i 2012 til at vinde US Open efter en sejr ved den anden grand slam-turnering Wimbledon.
Townsend skal i tredje runde møde endnu en rumæner. Sorana Cirstea ligger nummer 106 på verdensranglisten.
Vinder Townsend den kamp, kan hun møde danske Caroline Wozniacki i en potentiel kamp i fjerde runde.
Det kræver dog, at Wozniacki først slår amerikanske Danielle Collins i anden runde og derefter canadiske Bianca Andreescu i tredje runde.
Også sjetteseedede Petra Kvitová er ude af US Open efter et nederlag på 4-6, 4-6 til tyske Andrea Petkovic.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned