Amerikansk basketstjerne får forlænget varetægtsfængsling
Brittney Griner risikerer en lang fængselsstraf i Rujsland. (Arkivfoto). Foto: Brian Snyder/Reuters
Brittney Griner har foreløbigt fået forlænget sit ophold i russisk fængsel indtil 2. juli.
Den amerikanske basketballspiller Brittney Griner har fortsat ikke udsigt til at blive løsladt lige foreløbig i Rusland.
Tirsdag oplyser det russiske nyhedsbureau Tass, at hendes varetægtsfængsling er blevet forlænget frem til 2. juli.
Den 31-årige Brittney Griner blev i februar tilbageholdt af russiske toldmyndigheder for besiddelse af cannabisolie i en lufthavn uden for Moskva.
Hun runder snart fire måneders ophold i det russiske fængsel.
Det er tredje gang, at hendes varetægtsfængsling bliver forlænget.
Den dobbelte OL-vinder risikerer op til ti års fængsel, da hun er sigtet for smugling af stoffer, meddelte myndighederne efter tilbageholdelsen.
Det amerikanske udenrigsministerium mener, at anholdelsen er ulovlig og har længe søgt om en løsladelse af Griner.
– Vores holdning er helt klar. Brittney Griner bør ikke holdes fængslet en dag længere, siger en talsmand fra USA's udenrigsministerium efter tirsdagens retsafgørelse.
Griner regnes blandt de største stjerner i kvindernes WNBA-liga i USA. Hun har vundet en WNBA-titel med sin klub, Phoenix Mercury.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned