Amerikansk svømmefænomen sætter sig på endnu en rekord
Ledecky jubler over verdensrekord nummer 16 gennem karrieren. Foto: Maddie Meyer/Ritzau Scanpix
For anden uge i træk satte svømmeren Katie Ledecky en verdensrekord. Denne gang på 800 meter.
Det er mere end ti år siden, at amerikanske Katie Ledecky vandt guld ved OL for første gang, men den 25-årige svømmer bliver ved med at skrive nye kapitler i historiebøgerne.
Lørdag aften dansk tid satte hun en ny verdensrekord på kortbane i 800 meter fri. Det tog hende 7 minutter og 57,42 sekunder at nå i mål ved et World Cup-stævne i Indianapolis.
Dermed kappede hun næsten to sekunder af spanske Mireia Belmonte Garcías rekord.
Det kommer ikke som nogen stor overraskelse, at Ledecky slog rekorden.
Så sent som i sidste uge forbedrede hun verdensrekorden på 1500 meter fri på kortbane med næsten ti sekunder.
Hun er også indehaver af begge rekorder på langbane, hvor de bedste svømmere oftest konkurrerer.
Faktisk er det en sjældenhed, at Ledecky overhovedet dyster på kortbane. Ifølge det amerikanske medie NBC Sports er det kun sket tre gange siden 2014, at Ledecky er stillet op ved et stævne på kortbane.
Og i det korte bassin har hun aldrig konkurreret i 800 meter fri.
Men en verdensrekord er en verdensrekord, og hun er nu i besiddelse af de fire. Samlet set har hun slået en verdensrekord 16 gange i karrieren, og det har kun legenden Michael Phelps overgået siden 2000 blandt amerikanske svømmere, oplyser svømmedatabasen Swimming Stats.
Phelps slog 29 individuelle verdensrekorder gennem karrieren.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned